Kun et døgn gamle var de små nuttede svaneunger Da jeg endelig fik et billede af dem. Længe havde jeg ventet på at æggene skulle klækkes og havde da også dagligt været forbi 2 gange for at se til reden. Nu var de der endelig, eller ihvertfald de første 2, og hvilket smukt syn det var. Den kærlighed og omsorg svanemor giver sine unger. Jeg bliver så fascineret af det, hvert år. Naturen er dog et barsk og hårdt sted at leve. Kun én enkelt unge overlevede den første svære tid. De andre er ligesom sidste år desværre forsvundet.
Var egentlig taget en tur vestpå syd for grænsen ved Süderlügumer Düne, for at se om heldet skulle være der med ræven. Det smårgnede mens jeg sad der i sandet og ventede. Et par rådyr kom ud af skoven og vandrede ud i søgen efter noget lækkert grønt. Stille og roligt rejste jeg mig og til min ærgelse så jeg rævens fine spor i sandet, ikke langt fra mit lille spot, bag min ryg, haha. Nå, men himlen åbnede sig i det fjerne og lignede noget der kunne gå hen og blive lækkert. Så hurtigt af sted i bilen og ud mod det mere åbne land. Jeg havde et sted i mine tanker. og lykken ville da også at disse smukke blomster stod lige der i grøftekanten og blot ventede på at skulle rammes af de sidste smukke stråler fra aftenssolen. Det er netop i disse øjeblikke, hvor adrenalinet pumper løs og alligevel giver ro i min krop.
Som Dan så venligt skriver så opfordres der jo i disse tider til at blive hjemme. Derfor er her et skuffebillede fra Niehuuser See, ved Padborg Skov. Ofte ligger jeg i flere timer på maven ved netop denne sø og blot venter på det der nu kommer forbi. Denne gang var det hejren der kom flyvende lavt over den blanke sø.
Selvølgelig skulle der da lige en hurtig og tosset fortolkning med af Nytår :D --Don't do this at home, kiddos--