Med sønnike på tur langs Treenen omkring Tarp, i håb om at finde en af de mange ugler der overnatter i området. Det er simpelthen en på så mange måder fantastisk fugl, som jeg længe har drømt om a få nogle perfekte skud af. Så iklædt nogt varmt tøj og med tasken over skulderen gik turen ned af stien og ind gennem skoven lags med åen. Treenen og området omkring har altid facineret mig og stadig bliver jeg mere spændt for hver gang jeg finder et nyt hjørne. Ligesom denne dag med min søn. Vi kom længere og længere da området var så spændende. Desværre var der hverken ugle eller spor at se, hvorfor vi begyndte at finde vej tilbage mod bilen inden mørket solen forsvinden for dagen. På turen tilbage så vi pludselig to egern lege rundt i træerne. Dagens absolutte højdepunkt for både sønnike og jeg. Fik mig et par skud i de små minutter de var villige til at vise sig for os inden de tog turen op mellem nåletræerne.
Efter en hyggelig gåtur gennem byen dukkede et skønt lille hjørne op på Sønderport, fykdt med skønne blomster som blev indtaget af humlebierne. En tur på knæ og et kig gennem blomstrene gav dette resultat. Husk at klikke det op :P
Var egentlig taget en tur vestpå syd for grænsen ved Süderlügumer Düne, for at se om heldet skulle være der med ræven. Det smårgnede mens jeg sad der i sandet og ventede. Et par rådyr kom ud af skoven og vandrede ud i søgen efter noget lækkert grønt. Stille og roligt rejste jeg mig og til min ærgelse så jeg rævens fine spor i sandet, ikke langt fra mit lille spot, bag min ryg, haha. Nå, men himlen åbnede sig i det fjerne og lignede noget der kunne gå hen og blive lækkert. Så hurtigt af sted i bilen og ud mod det mere åbne land. Jeg havde et sted i mine tanker. og lykken ville da også at disse smukke blomster stod lige der i grøftekanten og blot ventede på at skulle rammes af de sidste smukke stråler fra aftenssolen. Det er netop i disse øjeblikke, hvor adrenalinet pumper løs og alligevel giver ro i min krop.
Som Dan så venligt skriver så opfordres der jo i disse tider til at blive hjemme. Derfor er her et skuffebillede fra Niehuuser See, ved Padborg Skov. Ofte ligger jeg i flere timer på maven ved netop denne sø og blot venter på det der nu kommer forbi. Denne gang var det hejren der kom flyvende lavt over den blanke sø.