Når nu jeg har noget nyfødt foran kameraet er det jo mere eller mindre altid fra den vilde natur. Nu kom dog lille Emilian på besøg og så fik vi da lige brugt en times tid til et par forskellige billeder sammen med forældrene.
Var egentlig taget en tur vestpå syd for grænsen ved Süderlügumer Düne, for at se om heldet skulle være der med ræven. Det smårgnede mens jeg sad der i sandet og ventede. Et par rådyr kom ud af skoven og vandrede ud i søgen efter noget lækkert grønt. Stille og roligt rejste jeg mig og til min ærgelse så jeg rævens fine spor i sandet, ikke langt fra mit lille spot, bag min ryg, haha. Nå, men himlen åbnede sig i det fjerne og lignede noget der kunne gå hen og blive lækkert. Så hurtigt af sted i bilen og ud mod det mere åbne land. Jeg havde et sted i mine tanker. og lykken ville da også at disse smukke blomster stod lige der i grøftekanten og blot ventede på at skulle rammes af de sidste smukke stråler fra aftenssolen. Det er netop i disse øjeblikke, hvor adrenalinet pumper løs og alligevel giver ro i min krop.
Som Dan så venligt skriver så opfordres der jo i disse tider til at blive hjemme. Derfor er her et skuffebillede fra Niehuuser See, ved Padborg Skov. Ofte ligger jeg i flere timer på maven ved netop denne sø og blot venter på det der nu kommer forbi. Denne gang var det hejren der kom flyvende lavt over den blanke sø.
Selvølgelig skulle der da lige en hurtig og tosset fortolkning med af Nytår :D --Don't do this at home, kiddos--