Må jeg fotografere personer på gaden? Fotografering og loven i Danmark

Gadefotografi er en af de mest levende genrer inden for fotografi – men mange er usikre på reglerne. Må man overhovedet tage billeder af fremmede? Skal man spørge først? Og hvad med at lægge billederne på nettet? I denne guide gennemgår vi de vigtigste regler i Danmark, så du kan fotografere trygt og med respekt for de mennesker, du møder.

Bemærk: Denne artikel er en generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl i en konkret sag, så tjek Datatilsynets vejledninger eller kontakt en advokat.

Det korte svar

• At tage billeder af personer på offentlige steder er som udgangspunkt lovligt i Danmark.
• At offentliggøre billederne er noget andet – her afhænger det af, hvilken slags billede det er, og hvordan det bruges.
• At bruge billeder af personer i reklame kræver altid samtykke.

Lad os se nærmere på hver del.

1. At tage billedet

Der findes ikke et generelt forbud mod at fotografere andre mennesker på steder, hvor alle har adgang – fx gader, pladser, parker, strande og offentlige arrangementer. Du behøver altså ikke spørge om lov, før du trykker på udløseren.

Men der er vigtige undtagelser:

• Ikke-offentlige steder: Det er strafbart at fotografere personer, der befinder sig på et sted, der ikke er frit tilgængeligt – fx i deres hjem, have eller et omklædningsrum – uden samtykke (straffelovens § 264 a). Det gælder også, hvis du fotograferer ind gennem et vindue eller over et hegn, fra et offentligt sted.
• Krænkende situationer: Billeder, der krænker en persons blufærdighed eller privatliv, kan være ulovlige – også på offentlige steder.
• Private områder med egne regler: Indkøbscentre, butikker, museer, stationer og koncertsteder kan have en husorden, der forbyder eller begrænser fotografering. Ejeren kan bede dig stoppe eller forlade stedet.
• Militære områder: Hvor der er skiltet med fotoforbud, skal det overholdes.

2. At offentliggøre billedet – situationsbilleder og portrætbilleder

Når du lægger et billede af genkendelige personer på nettet – også på Framia, Instagram eller din egen hjemmeside – behandler du personoplysninger, og så gælder databeskyttelsesreglerne (GDPR). Datatilsynet skelner i praksis mellem to typer billeder:

Situationsbilleder

Et situationsbillede er et billede, hvor situationen eller stemningen er det centrale – ikke den enkelte person. Fx en travl gade, et publikum til en koncert, folk på stranden eller et marked.

Situationsbilleder kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke, så længe de ikke er krænkende eller udstillende for de personer, der er med.

Portrætbilleder

Et portrætbillede er et billede, hvor en eller flere bestemte personer er hovedmotivet – fx et tæt billede af en ældre mand på en bænk eller en gadesanger i fokus.

Portrætbilleder bør som udgangspunkt kun offentliggøres med personens samtykke.

Grænsen er ikke altid skarp

Mange gadefotos ligger et sted midt imellem. Stil dig selv spørgsmålet: Er det personen eller situationen, billedet handler om? Og: Ville jeg selv have noget imod at se mig selv i dette billede på nettet? Er svaret ja, så spørg om lov – eller lad være med at dele billedet.

Kunstnerisk og journalistisk brug

Der gælder visse lempelser, når billeder bruges til journalistiske eller kunstneriske formål. Det er dog ikke et frikort – du skal stadig tage hensyn til privatlivet, og det gælder især, hvis billedet kan opfattes som krænkende.

3. Børn kræver ekstra hensyn

Vær særligt forsigtig med billeder af børn. Datatilsynet anbefaler, at du får samtykke fra forældrene, før du offentliggør billeder, hvor et barn er i fokus. Situationsbilleder, hvor børn indgår naturligt i en større sammenhæng, er som regel i orden – men brug din sunde fornuft, og undgå billeder, der kan udstille barnet.

4. Brug i reklame og salg

Vil du bruge et billede af en genkendelig person i markedsføring – fx en annonce, en brochure eller som stockfoto til kommerciel brug – skal du altid have personens samtykke. I praksis gøres det med en skriftlig modelkontrakt (model release), hvor personen giver lov til den konkrete brug.

Det gælder også, selvom du har sat en Creative Commons-licens på dit billede: Licensen dækker kun din ophavsret – ikke personen på billedet.

5. Bygninger og kunst i det offentlige rum

Du må frit fotografere og offentliggøre billeder af bygninger. Det samme gælder kunstværker, der er permanent placeret på offentlige steder – men med én vigtig undtagelse: Hvis kunstværket er hovedmotivet, og du bruger billedet kommercielt, skal du have tilladelse fra kunstneren eller arvingerne.

Det kendteste eksempel er Den Lille Havfrue, som stadig er ophavsretligt beskyttet. Et turistbillede til din egen profil er fint – men vil du sælge det som plakat eller bruge det i en reklame, kræver det tilladelse.

6. Politi, offentlige personer og begivenheder

• Politiet: Du må gerne fotografere politiet, når de arbejder på offentlige steder – så længe du ikke forhindrer eller forstyrrer deres arbejde.
• Kendte personer: Offentlige personer skal tåle mere, når de optræder i deres offentlige rolle. Deres privatliv er stadig beskyttet.
• Demonstrationer og events: Brede billeder af en demonstration eller et arrangement er typisk situationsbilleder. Vær dog opmærksom på, at deltagelse i fx en politisk demonstration kan afsløre følsomme oplysninger om den enkelte – så tænk dig om, før du deler nærbilleder.

7. Droner

Med en drone gælder der ekstra regler. Du må ikke flyve hen over menneskemængder, og du må ikke filme eller fotografere personer på private områder, hvor de ikke kan ses udefra. Mange steder er droneflyvning helt forbudt. Tjek altid de gældende regler hos Trafikstyrelsen, før du flyver.

Hvad gør jeg, hvis nogen beder mig slette et billede?

Har du taget billedet lovligt på et offentligt sted, er du som udgangspunkt ikke forpligtet til at slette det. Men vis respekt: Forklar roligt, hvad du laver, og tilbyd at slette billedet, hvis personen er utryg. Har du offentliggjort billedet, og personen ønsker det fjernet, bør du gøre det – personen kan have ret til at gøre indsigelse efter databeskyttelsesreglerne.

Ingen må til gengæld tvinge dig til at udlevere dit kamera eller dit hukommelseskort.

Gode råd til gadefotografen

• Vær åben og venlig. Et smil og et "må jeg tage dit billede?" åbner overraskende mange døre – og giver ofte bedre portrætter.
• Spørg efter billedet. Har du taget et stærkt portræt, så vis personen billedet og spørg, om du må dele det. Tilbyd at sende en kopi.
• Undgå at udstille. Fotografér ikke mennesker i sårbare situationer – fx hjemløse, berusede eller personer, der er kommet til skade – på en måde, der kan krænke dem.
• Tænk på konteksten. Den samme person kan være fin i et billede og problematisk i et andet – fx med en tekst, der antyder noget negativt.
• Brug komposition kreativt. Silhuetter, bevægelse, personer bagfra eller små figurer i et stort landskab giver flotte gadebilleder uden at udstille nogen.

Kort opsummeret

• Du må som udgangspunkt fotografere personer på offentlige steder.
• Du må ikke fotografere personer på private steder uden samtykke.
• Situationsbilleder kan typisk deles uden samtykke – portrætbilleder kræver som udgangspunkt samtykke.
• Kommerciel brug af billeder med personer kræver altid samtykke.
• Kunstværker i det offentlige rum må ikke bruges kommercielt som hovedmotiv uden tilladelse.
• Vis respekt – så bliver gadefotografi en god oplevelse for alle.

Vil du vide mere om, hvordan du deler dine egne billeder lovligt, så læs vores guide til Creative Commons for fotografer. Og har du taget et godt gadebillede? Upload det på Framia, og få feedback fra fællesskabet.